Forståelse af syfilis og dens historie
Syfilis er en alvorlig sygdom, der kan medføre betydelige komplikationer i de sene stadier af infektionen. På trods af dette er syfilis en af de nemmeste bakterielle infektioner at behandle. I tidligere tider var der dog ingen effektiv behandling, og læger har gennem historien forsøgt forskellige midler og kemikalier for at helbrede sygdommen. For eksempel var det almindeligt at anvende kviksølv som en central del af behandlingen indtil slutningen af 1800-tallet. Denne behandling viste sig dog ikke at helbrede patienterne og førte i stedet til alvorlige komplikationer som følge af kviksølvforgiftning.
De giftige behandlingsmetoder fortsatte indtil begyndelsen af det 20. århundrede, da lægen Julius Wagner-Jauregg opdagede, at syfilis-spirokæten ikke kunne modstå temperaturer over 40 grader Celsius. Dette førte til ideen om at fremprovokere hedeture hos patienterne ved at inficere dem med malaria, som kunne behandles effektivt med kinin, hovedingrediensen i “Gin N’ Tonic”, når syfilisbakterierne var døde. Dette arbejde resulterede i, at Wagner-Jauregg modtog Nobelprisen i 1927, og metoden forblev guldstandarden for behandling af syfilis indtil indførelsen af penicillin i 1940’erne.
Behandling af syfilis i dag
I dag er Penicillin G førstevalget til behandling af syfilis. Behandlingen skal ofte suppleres med andre typer antibiotika, da bakterierne kan ligge latent i væv, hvor penicillin ikke kan trænge ind. Behandlingsstrategien styres primært af sygdomsstadiet, men den kan individualiseres i tilfælde, hvor patienten er gravid, HIV-smittet, allergisk over for penicillin, eller har andre alvorlige symptomer på syfilis. Lægen vil derfor tage prøver af blod og spinalvæske for at vurdere sygdomsstadiet og om bakterierne har spredt sig til centralnervesystemet. Ud fra disse oplysninger kan lægen vælge den bedst egnede behandling for patienten.
Strategier til behandling af syfilis
Behandlingsstrategien for syfilis involverer ofte Penicillin G i de tidlige stadier af sygdommen. Administrationsmetoden og varigheden af behandlingen varierer afhængigt af patientens alder og helbredstilstand. Her er nogle nøglepunkter om behandlingen:
- Voksne patienter får typisk Penicillin G intramuskulært som en enkelt dosis.
- Børn foretrækkes at få medicinen intravenøst.
- Hvis patienten er allergisk over for penicillin, vælges en alternativ antibiotika.
- I tidlige stadier er kun én dosis nødvendig, mens gentagne doser kan være nødvendige i de senere stadier.
- Ved neurosyfilis kan det være nødvendigt at vælge en antibiotika, der bedre kan trænge gennem centralnervesystemet.
Det er også vigtigt at bemærke, at nogle patienter kan opleve en feberlignende reaktion inden for de første 24 timer efter behandlingsstart, hvilket kan minde om en penicillinallergi. Denne reaktion, kaldet Jarisch-Herxheimer-reaktionen, opstår, når syfilisbakterierne frigiver feberfremkaldende stoffer, når de dør.
For mere information om syfilis og behandling, kan du besøge informasjon om hurtigtest for syfilis eller se relevante ressourcer på Vejle Museerne og Statens Serum Institut.
