Gonoré er en seksuelt overført sygdom, der skyldes bakterien Nesseria gonorrheae. Sygdommen ses oftest hos homoseksuelle, der hyppigt skifter partnere, samt hos heteroseksuelle mænd, der har ubeskyttet sex med kvinder fra lande uden for Europa. En gonokokinfektion kan give symptomer kort efter infektion (ca. 2-7 dage) såsom en brændende fornemmelse ved vandladning, gyldengrønt udflåd, feber og i nogle tilfælde smerter og hævelser i leddene. Gonoré betragtes som en folkesundhedssygdom, og derfor er du ved lov forpligtet til at hjælpe lægen med infektionsopsporing.

[gonoretest]

Hvordan overføres gonoré?

Gonoré overføres gennem ubeskyttet samleje, der inkluderer vaginalsex, analsex og oralsex med inficerede personer. Det er også muligt, at gonokokbakterierne overføres fra mor til barn under fødslen, hvilket kan resultere i synstruende øjeninfektion hos barnet.

Hvad er almindelige symptomer på gonoré?

Symptomerne på gonokokinfektion varierer mellem mænd og kvinder. Generelt set har de fleste mænd symptomer, mens knap halvdelen af kvinderne kan være asymptomatiske.

Symptomer hos kvinder:

• Gulgrønt udflåd fra skeden
• Brændende og stikkende smerter ved vandladning
• Mavesmerter
• Uregelmæssig blødning mellem menstruationer (sjældent)

Symptomer hos mænd:

• Brændende fornemmelse ved vandladning
• Hyppig trang til at tisse
• Kontinuerligt strømmende pusfyldt gulgrønt udflåd fra urinrørsåbningen, også kaldet “dryp”
• Hævede og ømme testikler
• Rødme og sår på spidsen af penis

Gonoré kan også forårsage infektion i halsen efter oralsex og i endetarmen ved analsex.

Hvad er almindelige komplikationer af gonoré?

Kvinder, der ikke bliver behandlet for gonoré, risikerer, at sygdommen spreder sig til æggeledere, æggestokke og livmoder – samlet kaldet pelvic inflammatory disease (PID). Omkring 15 % af alle kvinder med gonoré kan udvikle PID, hvilket kan beskadige æggelederne og føre til infertilitet. Derudover øger det risikoen for graviditet uden for livmoderen, en alvorlig tilstand, der altid kræver medicinsk intervention. Vi opfordrer alle kvinder med symptomer på infektion til at søge læge, og kvinder uden symptomer, der har hyppig ubeskyttet sex, til at overveje at teste sig selv.

Mænd oplever sjældent komplikationer af gonoré, da symptomerne ofte får dem til at søge behandling. Uden behandling kan gonokokkerne sprede sig til testiklerne og prostata, hvilket er meget smertefuldt. Derudover kan der opstå arvæv i urinrøret, hvilket kan blokere urinpassagen og beskadige nyrerne.

Hvordan tester man for gonoré?

Hvis du har mistanke om, at du har gonoré, bør du kontakte din læge eller en seksuel sundhedsklinik. En prøve tages fra urinrøret og eventuelt fra livmoderhalsen for at teste for gonokokinfektion. Prøven kan undersøges hurtigt med et mikroskop, men vil ofte blive sendt til et laboratorium for mere grundig analyse. Lægen vil også tage en test for klamydia, da denne infektion ofte optræder sammen med gonokokker. Der findes desuden test for begge sygdomme, som kan købes i vores netbutik, og disse giver præcise resultater på få minutter. En test for gonoré henvender sig især til asymptomatiske personer, der har sex med personer i risikozonen og ofte skifter partnere. For eksempel kan heteroseksuelle kvinder have en vaginal infektion uden at vide det, mens mænd, der har sex med mænd, kan have en symptomfri infektion i hals eller anus. Dette giver folk mulighed for at “screene” sig selv og derved være på den sikre side.

Hvad er den sædvanlige behandling for gonoré?

Gonoré er resistent over for almindelige antibiotika og skal derfor behandles med en stærkere variant, der gives ved injektion på lægevagten. Det er vigtigt at vende tilbage til lægen en uge senere for at få en ny test for gonoré, da man generelt anses for at have gonoré, indtil det modsatte er bevist.

Hvordan beskytter du dig selv mod gonoré?

Du kan reducere risikoen for infektion ved altid at bruge kondom under tilfældig sex og ved at begrænse antallet af sexpartnere. For mere information om gonoré og relaterede emner, kan du læse videre på Sundhed.dk eller Sundhedsstyrelsen.

Hvad er genital herpes?

Genital herpes er en meget udbredt seksuelt overført sygdom, der kan forårsage små, smertefulde blærer på læberne eller i genitalområdet. Sygdommen skyldes herpesvirus type 1 og 2. Typisk er forkølelsessår forårsaget af herpes type 1, mens genital herpes oftere skyldes den anden type. Herpesinfektioner i læben er almindelige, mens infektion i genitalområdet er mindre hyppig. Når først man er smittet, forbliver virusset i kroppen hele livet.

Hvordan bliver man smittet med genital herpes?

Genital herpes overføres typisk gennem ubeskyttet seksuel kontakt, herunder vaginalsex, oralsex og analsex. Det er vigtigt at bemærke, at smitte kan ske selv fra en person, der ikke viser symptomer på sygdommen.

Hvad er symptomerne på genital herpesinfektion?

De fleste smittede med genital herpes oplever ikke symptomer, og op til 80 % er ikke klar over deres infektion. Når symptomer opstår, viser de sig som gentagne udbrud af små, smertefulde og kløende sår samt vabler omkring genitalområdet. Det første udbrud er ofte det mest alvorlige og kan inkludere:

• Sår og vabler
• Forstørrede lymfeknuder i lysken
• Let feber
• Hovedpine
• Vandladningsproblemer

Kvinder kan opleve yderligere symptomer under et primært udbrud, og i sådanne tilfælde kan indlæggelse være nødvendig.

Hvordan diagnosticeres herpes?

En læge kan diagnosticere genital herpes under et udbrud ved at tage en prøve af blærerne eller sårene, som derefter sendes til et laboratorium for analyse. Alternativt er der mulighed for at teste sig selv derhjemme med en herpestest, der giver resultater på få minutter. Selvom genital herpes ikke anses for at være en offentlig sundhedstrussel, behøver du ikke at dele oplysninger om dine seksualpartnere med din læge, hvis du tester positiv.

Hvordan behandles genital herpes?

Behandlingen af genital herpes fokuserer primært på smertelindring. Dette kan omfatte lokalbedøvelse med Xylocain® salve samt systemiske smertestillende midler såsom Paracet® og Ibux®. Der findes ingen kur mod infektionen, men alvorlige udbrud kan behandles med antivirale midler som Valtrex® eller acyclovir. Nogle mennesker kan opleve hyppige udbrud, hvilket kan være meget invaliderende. Disse personer kan tilbydes en såkaldt “herpes profil case”, der involverer daglig behandling med Valtrex® for at reducere risikoen for nye udbrud.

Hvordan undgår du at blive smittet med Herpes type 2?

For at forebygge genital herpes er det vigtigt at bruge kondom under samleje, da sygdommen er seksuelt overført.

Skal du informere din partner om, at du har genital herpes?

De fleste læger mener, at du ikke har nogen lovpligtig forpligtelse til at informere din partner om genital herpes, da det ikke betragtes som et folkesundhedsproblem. Dette står i kontrast til sygdomme som gonoré, klamydia og hiv, hvor der er lovmæssige krav om at informere. Det anbefales dog at undgå seksuel aktivitet under et udbrud for at minimere risikoen for smitte.

For yderligere information om typiske symptomer ved kjønnssykdommer og for at lære mere om herpes, kan du besøge CDC’s hjemmeside om herpes.

Forståelse af HIV og dets faser

HIV er en meget alvorlig sygdom, der opstår, når HIV-viruset angriber kroppens immunsystem. Dette fører til, at immunsystemet gradvist bliver svækket og bliver mere modtageligt for infektioner samt andre sygdomsfremkaldende organismer. Sygdomsmekanismen bag HIV former det kliniske billede af HIV og AIDS, som resulterer i en række forskellige symptomer. Det er vigtigt at forstå, at hiv-infektioner kan opdeles i tre forskellige faser, hver med karakteristiske sygdomsbilleder.

Den første fase af HIV – Symptomer, der ligner kyssesygdom

Den første fase af HIV debuterer typisk 4 til 6 uger efter smitte og kaldes en primær infektion. I denne fase mobiliserer kroppens immunsystem et stærkt immunologisk respons mod HIV-virus, hvilket gør, at symptomerne kan minde om dem, der ses ved kyssesyge eller influenza:

• Feber
• Hovedpine
• Hævede og ømme lymfeknuder
• Diarré
• Kvalme og opkast
• Træthed
• Muskelsvaghed
• Smerter i muskler og led
• Ondt i halsen
• Rødt udslæt på overkroppen – ikke kløende

Dette første stadium varer normalt mellem en og to uger, hvorefter patienten går ind i en asymptomatisk periode, hvor der kan være en vis ubehag. Det er vigtigt at bemærke, at mange smittede ikke oplever nogen af de nævnte symptomer. Derfor er det afgørende for alle, der har været udsat for smitterisiko, at de tester sig selv.

Den symptomfri periode – Anden fase af HIV

Den anden fase af HIV kaldes den latente periode, hvor patienten er helt symptomfri. Denne periode kan vare fra måneder til årtier. I denne fase vil HIV-virus langsomt men sikkert dræbe immunsystemets hvide blodlegemer, hvilket gør kroppen mindre modstandsdygtig over for infektioner og sygdomme. Denne proces kan overvåges gennem blodprøver, der analyserer antallet af hvide blodlegemer af T-hjælpercelletypen. Når antallet falder til et kritisk niveau, siges det, at patienten er nået til den tredje og sidste fase af HIV-infektion – nemlig AIDS.

AIDS – Tredje og sidste fase

I AIDS-fasen er kroppens immunforsvar fuldstændig ødelagt, hvilket gør almindelige og ellers harmløse mikroorganismer potentielt dødelige for patienten. Dette stadium medfører en lang række symptomer, herunder:

• Konstant træthed
• Hævede og ømme lymfeknuder i nakke- og lyskeregionen
• Længere perioder med feber – mere end 10 dage
• Nattesved
• Pludselig og uforklarlig vægttab
• Stakåndethed
• Alvorlig og langvarig diarré
• Svampeinfektioner i mund, svælg eller skede
• Blå mærker og blødninger

Der findes også såkaldte AIDS-definerende sygdomme, som typisk kun rammer patienter med AIDS og personer med et svækket immunforsvar:

• Pneumocystose – lungebetændelse forårsaget af svampen Pneumocystis jiroveci. Denne svampeinfektion er en af de mest karakteristiske AIDS-definerende sygdomme, og den blev først identificeret i forbindelse med HIV-epidemien i 1980’erne.
• Karposis sarkom – en form for hudkræft, der opstår ved reaktivering af en tidligere infektion med børnevirus HSV-8, hvilket fører til små lilla pletter på huden.
• Toxoplasmose – en parasitisk infektion forårsaget af parasitten Toxoplasma gondii, som kan påvirke hjernen, hjertet, lungerne og nethinden. Symptomerne kan inkludere feber, muskelsvaghed, træthed, forvirring, anfald, svimmelhed, blindhed og hovedpine. Mange mennesker bærer en inaktiv form af denne parasit, som kan reaktiveres, hvis immunforsvaret er svækket.

For mere information om symptomerne på HIV-infektion og behandlingen af HIV, anbefales det at besøge de relevante sundhedskilder.

Forståelse af syfilis og dens historie

Syfilis er en alvorlig sygdom, der kan medføre betydelige komplikationer i de sene stadier af infektionen. På trods af dette er syfilis en af de nemmeste bakterielle infektioner at behandle. I tidligere tider var der dog ingen effektiv behandling, og læger har gennem historien forsøgt forskellige midler og kemikalier for at helbrede sygdommen. For eksempel var det almindeligt at anvende kviksølv som en central del af behandlingen indtil slutningen af 1800-tallet. Denne behandling viste sig dog ikke at helbrede patienterne og førte i stedet til alvorlige komplikationer som følge af kviksølvforgiftning.

De giftige behandlingsmetoder fortsatte indtil begyndelsen af det 20. århundrede, da lægen Julius Wagner-Jauregg opdagede, at syfilis-spirokæten ikke kunne modstå temperaturer over 40 grader Celsius. Dette førte til ideen om at fremprovokere hedeture hos patienterne ved at inficere dem med malaria, som kunne behandles effektivt med kinin, hovedingrediensen i “Gin N’ Tonic”, når syfilisbakterierne var døde. Dette arbejde resulterede i, at Wagner-Jauregg modtog Nobelprisen i 1927, og metoden forblev guldstandarden for behandling af syfilis indtil indførelsen af penicillin i 1940’erne.

Behandling af syfilis i dag

I dag er Penicillin G førstevalget til behandling af syfilis. Behandlingen skal ofte suppleres med andre typer antibiotika, da bakterierne kan ligge latent i væv, hvor penicillin ikke kan trænge ind. Behandlingsstrategien styres primært af sygdomsstadiet, men den kan individualiseres i tilfælde, hvor patienten er gravid, HIV-smittet, allergisk over for penicillin, eller har andre alvorlige symptomer på syfilis. Lægen vil derfor tage prøver af blod og spinalvæske for at vurdere sygdomsstadiet og om bakterierne har spredt sig til centralnervesystemet. Ud fra disse oplysninger kan lægen vælge den bedst egnede behandling for patienten.

Strategier til behandling af syfilis

Behandlingsstrategien for syfilis involverer ofte Penicillin G i de tidlige stadier af sygdommen. Administrationsmetoden og varigheden af behandlingen varierer afhængigt af patientens alder og helbredstilstand. Her er nogle nøglepunkter om behandlingen:

• Voksne patienter får typisk Penicillin G intramuskulært som en enkelt dosis.
• Børn foretrækkes at få medicinen intravenøst.
• Hvis patienten er allergisk over for penicillin, vælges en alternativ antibiotika.
• I tidlige stadier er kun én dosis nødvendig, mens gentagne doser kan være nødvendige i de senere stadier.
• Ved neurosyfilis kan det være nødvendigt at vælge en antibiotika, der bedre kan trænge gennem centralnervesystemet.

Det er også vigtigt at bemærke, at nogle patienter kan opleve en feberlignende reaktion inden for de første 24 timer efter behandlingsstart, hvilket kan minde om en penicillinallergi. Denne reaktion, kaldet Jarisch-Herxheimer-reaktionen, opstår, når syfilisbakterierne frigiver feberfremkaldende stoffer, når de dør.

For mere information om syfilis og behandling, kan du besøge informasjon om hurtigtest for syfilis eller se relevante ressourcer på Vejle Museerne og Statens Serum Institut.

Klamydia er en af de mest betydningsfulde årsager til infertilitet verden over, og sygdommen er ofte uden symptomer. Dette gør det vanskeligt at opdage klamydia, og mange mennesker er ikke engang klar over, at de er smittet. Hvis klamydia udvikler sig uden behandling, kan bakterien forårsage alvorlige skader på både kvinders og mænds reproduktionsorganer, hvilket i sidste ende kan føre til, at de inficerede bliver sterile.

Hvordan påvirker klamydia fertiliteten?

Infertilitet betyder, at man ikke kan få børn, og denne komplikation rammer både kvinder og mænd i lige høj grad. Der er selvfølgelig andre grunde til infertilitet, såsom fedme og genetisk disposition, men klamydia er i stigende grad en af de største årsager til ufrivillig barnløshed og infertilitet i Norge. Dette skyldes, at klamydia ofte forekommer hos teenagere og unge kvinder, som ofte tester sig selv for sent, hvilket øger risikoen for uoprettelige skader på æggelederne.

Klamydia og infertilitet hos kvinder

Hvis klamydiainfektionen får lov at udvikle sig ubehandlet i en længere periode, kan den sprede sig til andre dele af det kvindelige reproduktive system. Især livmoderen og æggelederne kan blive ramt, hvilket kan føre til bækkenbetændelse. Denne tilstand kan udvikle sig over tid uden symptomer og er yderst farlig, da den kan medføre arvæv og blokering af æggelederne. Dette kan resultere i tab af evnen til at få børn samt komplikationer som abort, for tidlig fødsel og dødfødsel. I nogle tilfælde kan der også opstå en ektopisk graviditet, hvilket kan være livstruende for moderen.

Ektopisk graviditet

Når en kvinde bliver gravid, befrugtes ægget i æggelederne, før det bevæger sig til livmoderen, hvor det sætter sig fast. En ektopisk graviditet opstår, når ægget sætter sig fast uden for livmoderen, typisk i en af æggelederne, ofte på grund af blokering. Dette kan ske, når bækkenbetændelse, ofte forårsaget af klamydiabakterien, har været ubehandlet så længe, at den beskadiger æggelederne. I nogle tilfælde kan klamydiabakterien skabe små ardannelser i æggelederen, hvilket kan gå ubemærket hen. Hvis ægget sætter sig et sted uden for livmoderen, er øjeblikkelig kirurgisk behandling nødvendig for at fjerne det. Ektopisk graviditet er meget farlig og kan føre til indre blødninger med potentielt dødelige konsekvenser.

Symptomer på ektopisk graviditet

Symptomerne kan variere og kan også være tegn på andre tilstande, men de mest almindelige tegn på en ektopisk graviditet inkluderer:

• Forsinket menstruation.
• Skedeblødning (kan være udflåd, der ofte er brunligt. Det kan falde sammen med menstruation.)
• Svimmelhed.
• Bækkensmerter.
• Positiv graviditetstest.

Hvis du er gravid og oplever pulserende hjerteslag eller en dunkende fornemmelse i bækkenområdet, eller pludselige smerter, bør du straks søge læge for at være på den sikre side. Hvis du er usikker på, om du har klamydia, anbefales det at tage en test hos din læge for at undgå infertilitet. Du kan også teste dig selv derhjemme med en klamydiatest.

Klamydia: En Udbredt Seksuelt Overført Sygdom

Klamydia er den mest almindelige seksuelt overførte sygdom i Norden. Man anslår, at cirka 10-15 procent af alle unge mellem 15 og 25 år er smittet på et givent tidspunkt. Infektionen skyldes klamydiabakterien, som trives bedst på slimhinderne og langs de indre overflader af kønsorganerne. Bakterien overføres nemt gennem seksuel kontakt, og selv en simpel berøring mellem kønsorganerne kan resultere i smitte. Klamydia kan også overføres gennem oral, vaginal og analsex med en inficeret person. Selvom brug af kondom under samleje kan reducere risikoen for infektion betydeligt, eliminerer det ikke risikoen helt.

Hvorfor opdager du smitte med klamydia?

Det farlige ved klamydia er, at infektionen ofte er symptomfri, indtil den når et kritisk stade i inkubationsprocessen, hvor den kan føre til alvorlige helbredsproblemer. Klamydia er den mest udbredte seksuelt overførte sygdom i både Norge og resten af verden, og mange smittede er uvidende om, hvornår deres partnere er smittet. Dette kan føre til, at inficerede kvinder ender med ufrivillig infertilitet, hvis infektionen får lov at udvikle sig ubehandlet. Klamydia overføres typisk gennem ubeskyttet sex, hvilket gør de smittede sårbare over for andre sygdomme som f.eks. hiv. Det er derfor af afgørende betydning, at personer i risikogrupper anvender prævention ved samleje. Selvom sikker sex praktiseres, kan folk stadig blive smittet. Det anbefales derfor, at personer i relevante risikogrupper regelmæssigt screener sig selv for klamydia. Du kan finde mere information om forekomst og risiko for klamydia.

Hvordan forebygger du infektion med klamydia?

• Brug altid kondom, når du har sex med nye partnere, især hvis du ikke er sikker på, at de er uden seksuelt overførte sygdomme.
• Test dig selv regelmæssigt for kønssygdomme og opfordr din partner til at gøre det samme, især i monogame forhold.
• Undgå sex i omkring to uger, hvis der er mistanke om klamydiainfektion, for at undgå at smitte hinanden.
• Overvej at blive testet hvert halve år eller hvert år, især hvis du har flere sexpartnere.

Det er også en god idé at begrænse antallet af seksualpartnere, da det at have én fast partner kan mindske risikoen for smitte. Undgå at bruge antibakteriel sæbe til at vaske din skede; vælg i stedet en mild intimsæbe for at bevare de sunde bakterier.

Hav ikke sex, hvis du har symptomer på klamydia eller hvis din partner har symptomer såsom smerter ved vandladning, udflåd fra kønsorganerne eller kløe/brænding i maveområdet. Stop seksuel aktivitet med det samme og søg hjælp. Selv kondomer kan ikke give tilstrækkelig beskyttelse, hvis en af jer har en ubehandlet klamydiainfektion.

Forebyg infektion med klamydia ved at bruge kondom under samleje

For at kondomer skal yde optimal beskyttelse mod klamydia, er det vigtigt at bruge dem hver gang, uanset om det er oral, anal eller vaginal sex. Kondomer med ekstra holdbarhed anbefales til analsex og skedesex, og de kan købes på de fleste apoteker. Husk, at kondomer kun skal bruges én gang. Læs mere om klamydia og bakterieinfektioner på Sundhed.dk og få indsigt i udredning og behandling af seksuelt overførte infektioner på SST.dk.

Hvis gonoré får lov til at forblive ubehandlet, kan det medføre alvorlige konsekvenser for både kvinder og mænd. Selvom udfaldet kan variere mellem kønnene, er der ingen tvivl om, at det kan føre til alvorlige komplikationer, især hvis bakterierne spreder sig til blodet. Dette er heldigvis sjældent, men en ubehandlet gonoréinfektion øger risikoen betydeligt.

Komplikationer ved gonoré for begge køn

Mulige komplikationer:

• Problemer med leddene – hvis bakterierne trænger ind i blodbanen og leddene, kan det forårsage betændelse og føre til permanente komplikationer som kronisk gigt. Heldigvis er dette en meget sjælden komplikation.
• HIV – Der er en øget risiko for at få HIV, hvis man er smittet med gonoré, da man bliver mere modtagelig for andre infektioner.
• Hjerteproblemer – Hjerteklapperne kan også blive påvirket ligesom leddene, hvilket kan føre til alvorlige tilstande, hvis de svækkes.
• Øjeninfektioner – Nyfødte er særligt udsatte for øjeninfektioner, hvis moderen har gonoré. Uden hurtig behandling kan dette føre til permanent blindhed hos barnet.

Kvinder og komplikationer ved gonoré

Når gonokokken bevæger sig mod forplantningsorganerne og udvikler sig uden behandling, kan det få alvorlige konsekvenser hos kvinder.

Alvorlige komplikationer:

• Bækkenbetændelse – Dette er en alvorlig komplikation, der kan føre til yderligere problemer, efter infektionen er behandlet. Det anslås, at 10-20 % af kvinder med gonoré vil udvikle bækkenbetændelse, hvilket kan resultere i ardannelse i æggelederne. Dette kan i fremtiden føre til graviditet uden for livmoderen. Behandling på hospitalet er ofte nødvendig, og chancerne for infertilitet er høje, hvilket kan være ødelæggende for unge kvinder, der ønsker at stifte familie.
• Kroniske smerter i bækkenet og den nedre del af maven.
• Betændelse i Bartholins kirtler, som frigiver sekret under sex for at smøre skeden, hvilket ofte fører til smerte og ubehag.
• Udflåd fra kønsorganerne.
• Hvis du er gravid, når du smittes, er der risiko for at overføre infektionen til dit ufødte barn.

Mænd og komplikationer ved gonoré

Mulige komplikationer:

• Epididymitis (betændelse i epididymis) – Dette kan medføre hævelse og smerte, hvilket i værste fald kan føre til infertilitet.
• Ardannelse i urinrøret kan skabe problemer med vandladningen.
• Betændelse i vas deferens kan også opstå.
• Akut prostatitis (kronisk bækkensmertesyndrom) er en anden komplikation, der kan skyldes gonoré og involverer en bakteriel infektion i prostatakirtlerne.
• Smertefuldt udflåd i det reproduktive område kan også forekomme.
• Der er en øget risiko for blærekræft.

Bliv testet for gonoré

Ved at opdage symptomer på gonoré tidligt, kan du markant reducere risikoen for alvorlige komplikationer! Mange mennesker lever med en ubehandlet gonoréinfektion i alt for lang tid, hvilket kunne være undgået ved at tage en gonorétest hjemme eller hos lægen. Det anbefales, at du tester dig selv for gonoré regelmæssigt, især hvis du skifter partner eller er i en risikogruppe. Dette hjælper med at forhindre smitte til andre og sikrer, at infektionen ikke spreder sig yderligere. Gonoré er en meget smitsom seksuelt overført infektion, der kun forsvinder med korrekt behandling. Desværre er mange uvidende om deres smitte, og der er grund til at tro, at mørketallene er høje.

Gonoré er en af de mest smitsomme bakterielle infektioner, vi kender, og den smitter primært gennem vaginal, oral og anal seksuel kontakt. Desuden kan gonokokken også inficere andre dele af kroppen, hvilket kan føre til gonoré i svælget eller øjet. Infektionen er særlig farlig for nyfødte, der kan blive smittet gennem moderen under fødslen, men også voksne kan risikere gonoré i øjet. Det er en alvorlig tilstand, der kræver hurtig behandling for at undgå komplikationer som nedsat syn eller endda blindhed.

[gonoretest]

Hvordan får man gonokokker i øjet?

Den mest almindelige måde at få gonoré i øjet er ved at røre øjet efter at have haft kontakt med inficerede kønsorganer. Dette betyder, at alle med en aktiv gonoréinfektion er i risikogruppen for at udvikle gonoré i øjet. Også nyfødte kan blive smittet under fødslen, hvis moderen har en aktiv infektion. Gonokokker, der inficerer øjet, kan forårsage alvorlige symptomer og kan resultere i betydelige skader på hornhinden, hvis de ikke behandles hurtigt.

Hvad er symptomerne på gonoré i øjet?

Tegn og symptomer på gonokokkonjunktivitis inkluderer:

• Kløe og rødme i øjet (eller begge øjne), ofte med en pludselig fremkomst.
• Pus, der kan være rød eller gul, samt klæbrige øjenlåg, der er svære at åbne.
• Smerter og betændelse i øjet, ofte meget alvorligt, med en følelse af “sand” i øjet.
• Nedsat syn.
• Hævede lymfeknuder foran ørerne.
• Ubehag ved vandladning (gælder både mænd og kvinder) samt udflåd fra skeden.
• Kvinder kan også opleve andre symptomer på gonoré, herunder bækkenbetændelse.

Hvis du oplever tydelige symptomer på gonoré i øjet, kan det være tegn på en alvorlig tilstand. Det er vigtigt at søge læge straks, især hvis symptomerne er alvorlige. Ved milde symptomer kan du overveje at teste dig selv.

Hvem risikerer at få gonoré i øjet?

Følgende personer er i risikogruppen for gonoré i øjet:

• Personer smittet med en almindelig gonoréinfektion i kønsorganerne.
• Personer med en partner, der er smittet med gonoré.
• Mænd, der har sex med mænd.
• Mænd, der har sex med kvinder fra lande uden for Europa.
• Mænd, der har sex med prostituerede.
• Nyfødte med en mor, der har en gonoréinfektion.
• Unge, seksuelt aktive personer under 25 år, især dem med ubeskyttet sex og flere partnere.

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er en garanti for, at du har fået gonoré i øjet, selvom du tilhører en af de nævnte risikogrupper. Det anbefales at få testet sig selv for gonoré og andre seksuelt overførte sygdomme for at forebygge smitte og alvorlige komplikationer. Du kan få testen udført hos lægen, eller du kan vælge at købe en selvtest for gonoré, som kan tages i hjemmet. For mere information om gonoré, kan du besøge denne side eller læse om gonorre.