Hvad er HIV og AIDS?
HIV er en virus, der spredes gennem seksuel kontakt og blod. Denne virus angriber kroppens immunsystem, så det gradvist bliver svækket og mere modtageligt for infektioner og andre sygdomme. AIDS er slutresultatet af en langvarig hiv-infektion, hvor immunforsvaret er fuldstændig svækket.
Hvordan bliver man smittet med HIV?
HIV findes i bærerens kropsvæsker, hvor blod, sæd, skedesekret og modermælk indeholder nok virus til at overføre infektionen. De andre kropsvæsker som spyt og urin indeholder også vira, men ikke nok til at udgøre nogen særlig risiko for infektion.
Smitte gennem seksuel kontakt
Den mest almindelige smittemåde for HIV er seksuel kontakt, og virussen overføres, når kropsvæsker kommer i kontakt med slimhinder i skeden, urinrøret og endetarmen. Det betyder, at infektion kan opstå ved vaginal og analsex, hvor sidstnævnte er den form for sex, hvor smitterisikoen er størst. Det er kvinden, der har størst risiko for at blive smittet under heteroseksuelt samleje end omvendt, mens det også er den modtagende part, der har størst risiko, når mænd har sex med mænd.
Blodinfektion
HIV-virussen findes i store mængder i blodet, og spredes derfor i miljøer med sprøjtemisbrugere, hvor de deler sprøjter, kanyler og andet udstyr. Der er også mulighed for infektion fra blodtransfusioner, men denne risiko er nu elimineret på grund af grundig test af bloddonorer og varmebehandling af donorblodet.
Overførsel fra mor til barn
Der er risiko for, at hiv overføres fra mor til barn under graviditet, fødsel og amning. Denne risiko er ca. 30 %, men kan reduceres til 1 % ved antiviral behandling og ved at undgå amning.
Hvad er symptomerne på HIV og AIDS?
HIV er opdelt i faser, hvor den første fase kaldes en primær HIV-infektion. Den debuterer på ca. 50 – 70 % af alle, der bliver smittet, cirka 2 – 3 uger efter smitte. Disse symptomer varer normalt i 2-3 uger og kan ofte forveksles med influenza eller “kyssesyge”:
- Feber
- Ondt i halsen
- Hævede lymfeknuder
- Muskel- og ledsmerter
- Udslæt
De inficerede vil føle sig helt raske efter den første fase er overstået, og mængden af virus vil til sidst stabilisere sig på et lavere niveau end ved primær infektion. Virusniveauet efter den primære fase afgør, hvor hurtigt sygdommen skrider frem, og et højt niveau er forbundet med en hurtigere sygdomsprogression. Sygdomsforløbet herfra er karakteriseret ved et gradvist nedsat immunforsvar med tilbagevendende virus-, bakterie-, svampe- og parasitinfektioner. Dette vil fortsætte, indtil kroppens immunsystem er væk, og dette stadie kaldes AIDS. Hyppigheden af sygdomsprogression hos personer med ubehandlet hiv varierer meget, og undersøgelser viser, at over 50 % er symptomfrie efter 10 år med sygdommen – mens andre udvikler AIDS efter blot 2 år.
Hvordan diagnosticeres HIV og AIDS?
Det tager normalt mindst 1 måned, før man kan påvise hiv-virus i blodet hos en person, der for nylig er blevet smittet, fordi man skal vente på, at der udvikles antistoffer og et tilstrækkeligt højt virusniveau. HIV-testene anses for meget pålidelige, men der er altid risiko for en såkaldt falsk positiv. Det betyder, at alle, der har fået en positiv test, skal følges op efter 6 uger for at tage endnu en test, før diagnosen kan stilles med 100 procent sikkerhed. I dag er det meget almindeligt, at sundhedscentrene tilbyder en såkaldt lyntest for hiv, så meget udsatte grupper undgår unødvendige og nervepirrende besøg. Sådan en hiv-test tilbydes kun i de største byer, men frygt ej – vores netbutik sælger dem, så du kan “screene” dig selv jævnligt.
Hvordan behandler man HIV og AIDS?
Der er ingen helbredende behandling for en HIV-infektion, men udviklingen af sygdommen kan forsinkes med moderne tredobbelt terapi. Den består af tre antivirale lægemidler, der gør det muligt for patienten at leve et næsten normalt liv uden mange problemer, fordi sygdommens udvikling reduceres betydeligt.
Hvordan mindsker du risikoen for at blive smittet med HIV?
Den vigtigste foranstaltning til at forhindre HIV-infektion er at udøve sikker sex med kondom under vaginalt, analt og oralt samleje. Dette er særligt relevant for udsatte grupper som f.eks fx mænd, der har sex med mænd. Sprøjtemisbrugere opfordres til ikke at dele sprøjter, spidser og andet udstyr med hinanden. Forebyggende behandling er tilgængelig for personer, der har mistanke om, at de for nylig har været udsat for infektion, og består af øjeblikkelig administration af en antiviral medicin kendt som PEP. Denne 4-ugers behandling reducerer risikoen for infektion betragteligt, så længe den gives inden for 48 timer efter det formodede smittetidspunkt.
