HIV er en virus, der angriber de hvide blodlegemer, så immunforsvaret gradvist svækkes over tid. Det gør den smittede sårbar over for opportunistiske sygdomme, som er infektioner og tilstande, der normalt er ufarlige for mennesker med et normalt immunsystem. Disse sygdomme øges i forekomst og sværhedsgrad i takt med, at antallet af hvide blodlegemer falder, og når niveauet bliver lavt nok, vil man se komplikationer, der er så unikke for AIDS, at de kaldes AIDS-definerende sygdomme.
Opportunistiske sygdomme i HIV og AIDS
Almindelige infektioner med HIV
- Tuberkulose er en af de mest almindelige opportunistiske infektioner i fattige lande og anses for at være den førende dødsårsag hos mennesker med slutstadiet af AIDS på verdensplan.
- Cytomegalovirus er en undergruppe af herpesvirusfamilien og inficerer gennem kropsvæsker som spyt, blod, urin. sæd og modermælk. En betydelig del af samfundet er inficeret af denne virus, men hos de fleste mennesker vil virussen forblive i en inaktiv fase, hvor den ikke udgør nogen trussel. Når immunsystemet er svækket, som ved AIDS, kan virussen genaktiveres. Virussen kan så angribe øjnene, fordøjelsessystemet, lungerne og andre organer og derfra forårsage alvorlige komplikationer som blindhed og lungebetændelse.
- Candidiasis er en svampeinfektion forårsaget af svampen Candida albicans, som lever i kontrolleret antal rundt om i kroppen. Denne mikrobe er normalt harmløs, men den kan blive aggressiv ved fremskreden HIV-sygdom. Det vil så give betændelse i slimhinderne i mund, tunge, spiserør og skede, som er karakteriseret ved en tyk og hvid belægning.
- Cryptococcal meningitis er en form for meningitis forårsaget af svampen cryptococcus neoformans, og dette er også en forholdsvis ufarlig mikrobe, som normalt findes i jorden. Denne tilstand opstår, når svampen angriber membranerne og væskerne, der omgiver hjernen hos en immunkompromitteret person.
- Toxoplasmose er en potentielt dødelig infektion forårsaget af parasitten Toxopasma gondi , som normalt inficerer mennesker gennem afføring fra udekatte. Denne infektion kan forårsage alvorlige komplikationer såsom blindhed og hjernebetændelse, hvis den inficerer en person med HIC eller AIDS.
- Cryptosporidiose er forårsaget af en parasit, der angriber immunsystemet, og den overføres normalt til en sårbar person gennem forurenet drikkevand. Disse parasitter vokser inde i tarmene og galdegangene hos inficerede mennesker, hvor de vil forårsage alvorlig kronisk diarré.
Almindelige kræftformer hos mennesker med hiv og aids
- Kaposis sarkom er en type kræft, der starter fra cellevæggen i blodkarrene, og den er forårsaget af HHV-8 ( human herpesvirus type 8). Denne virus er normalt i en inaktiv fase hos raske mennesker, da den holdes i skak af immunsystemet, men hos hiv-smittede er sygdommen meget almindelig. Denne form for kræft ses normalt som en lyserød, rød eller lilla læsion på huden eller slimhinden i munden, men hos mørkhudede mennesker vil mærkerne være brune eller sorte. Kaposis sarkom kan også forårsage komplikationer i organer, såsom tarme og lunger.
- Lymfom er en kræftform, der opstår i lymfesystemets hvide blodlegemer, og den debuterer som en smertefri, elastisk, gummiagtig klump i lymfeknuderne omkring halsen, armhulerne eller lysken.
Andre komplikationer, der er almindelige med HIV
- “Wasting-syndrom” betegner en tilstand med et tab på mindst 10 procent af kropsvægten inden for kort tid, og er ofte ledsaget af diarré, kronisk træthed og feber. I dag er denne komplikation heldigvis meget sjælden, og det kan højst sandsynligt tilskrives nutidens effektive behandlingsmuligheder.
- Neurologiske komplikationer ses ofte i form af forvirring, hukommelsestab, depression, angst og gangbesvær, selvom hiv-virusset ikke angriber nervecellerne direkte. En af de mest almindelige neurologiske følgesygdomme, der ses som en fremskreden sygdom, er AIDS-demenskomplekset, som forårsager adfærdsændringer og nedsat kognitiv funktion.
Hvordan forebygger man komplikationer fra hiv og aids?
En patient, der er smittet med hiv, har en meget dårlig prognose, nedsat levetid og dårlig livskvalitet, men med effektiv behandling mod hiv kan denne patientgruppe leve et liv, der er nogenlunde det samme som mennesker uden hiv-smitte. Det er også vigtigt, at de smittede tager forholdsregler, hvis de arbejder i områder med høj eksponering for sygdomsfremkaldende mikrober, såsom skoler eller børnehaver. Det kan de gøre ved at indøve gode vaskerutiner, eller ved at bruge maske ved sygdomsudbrud. Det er også en fordel, hvis patienten deltager i sygdomsforebyggende arbejde, fx ved at opfordre personer i risikogrupper til at teste sig selv løbende med en hiv-hurtigtest.
