Hvad er klamydia?
Klamydia er en af de mest almindelige seksuelt overførte sygdomme i Norge, forårsaget af infektionen med bakterien chlamydia trachomatis. Denne infektion kan føre til betændelse i livmoderhalsen hos kvinder samt katar i urinrøret og betændelse i anus/endetarmen hos både kvinder og mænd. Klamydia hos kvinder kan være særdeles alvorlig, da den i nogle tilfælde kan resultere i bækkenbetændelse, infertilitet, ektopisk graviditet (graviditet uden for livmoderen) og kroniske bækkensmerter. En anden seksuelt overført sygdom forårsaget af klamydiabakterien er lymphogranuloma venereum, som er mest udbredt i udviklingslande. Denne form for klamydiainfektion er kendetegnet ved betændelse i anus/endetarmen, typisk som følge af ubeskyttet sex mellem mænd, men forekomsten er stigende i den vestlige verden. For mere information kan du læse om fakta om klamydiabakterien.
Hvor almindeligt er klamydia?
Klamydia er den mest hyppige seksuelt overførte sygdom i Norge og giver ofte ingen tydelige symptomer. Mange, der er smittet, går derfor ubehandlet, hvilket øger risikoen for komplikationer. Størstedelen af de smittede er under 25 år, men sygdommen rammer også andre aldersgrupper. Klamydiasygdommen er udbredt i hele Norge, og kvinder er overrepræsenteret i statistikkerne.
Hvordan får man klamydia?
Klamydia er en bakterie, der smitter via seksuel kontakt mellem en smittet person og en rask person gennem penis, vagina, mundhulen eller anus. Ejakulation er ikke nødvendig for overførsel af klamydia. Derudover er der mulighed for infektion mellem mor og barn under fødslen, hvilket kan forårsage klamydia i øjet eller lungebetændelse hos spædbørn. Personer, der tidligere har haft klamydiainfektion og er blevet behandlet, kan blive smittet igen, hvis de kommer i kontakt med bakterierne.
Hvem er modtagelig for infektion med klamydia?
Alle seksuelt aktive personer kan få klamydia. Det er en meget almindelig seksuelt overført sygdom, især blandt unge. Der er flere årsager til, at unge er overrepræsenteret i statistikken, herunder biologiske og kulturelle årsager samt adfærdsmønstre. Mange unge anvender ikke kondom regelmæssigt, og hyppigt partnerskifte udgør også en risikofaktor. Hvis dette sker hyppigere end infektionsperioden for klamydia, er risikoen for infektion høj.
Teenagepiger og unge kvinder kan opleve skader i livmoderhalsen, hvilket øger modtageligheden for klamydiabakterien. Det faktum, at unge er overrepræsenteret, kan også indikere, at de har en større tærskel for at søge hjælp og anskaffe prævention, ofte på grund af transportomkostninger, pris og stigmatisering.
Seksuel kontakt mellem mænd bidrager også til spredningen af klamydia, da infektionen kan overføres ved oral og analsex.
Hvad er almindelige symptomer på klamydia?
Klamydia omtales ofte som en «tavs» infektion, da de fleste inficerede føler få eller ingen symptomer. Inkubationstiden, fra infektion til symptomer, varierer meget. Hos dem, der udvikler symptomer, kan det tage flere uger, før de viser sig.
Kvinder vil typisk blive smittet af klamydiabakterien i livmoderhalsen, hvilket nogle gange kan give symptomer som urinvejsinfektion med hyppige toiletbesøg og i visse tilfælde uregelmæssige blødninger uden for menstruation. Infektionen kan også sprede sig op i livmoderhalskanalen og forårsage bækkenbetændelse, som ofte starter pludseligt med intense smerter og bevægelsesbesvær.
Mænd vil typisk opleve urinrørskatar (betændelse i urinrøret), hvor kløe og svie er almindelige symptomer. Mange oplever også udflåd og hævelse.
Både mænd og kvinder kan få klamydiainfektion i anus og endetarm, enten ved direkte kontakt (analsex) eller ved spredning fra livmoderhalsen, hvilket kan give symptomer som smerter, udflåd og/eller blødning.
Klamydia i øjet kan opstå ved direkte kontakt med kønsorganerne eller udledning derfra.
Hvilke komplikationer kan klamydia føre til?
En klamydiainfektion forbliver ofte uopdaget, men kan forårsage alvorlige helbredsproblemer, både kort- og langsigtet.
Hos kvinder kan en ubehandlet klamydiainfektion sprede sig gennem livmoderhalsen eller æggelederne og forårsage underlivsbetændelse. Symptomer på dette inkluderer:
- Smerter i den nederste del af maveregionen.
- Store mængder udflåd, der ofte er gule (kan indeholde blod).
- Feber.
- Sygdomsfølelser og nedsat almentilstand.
Mænd kan opleve infektion i testiklerne og epididymis. Uden behandling kan dette føre til barnløshed. Symptomer på testikel- og epididymisinflamation inkluderer:
- Smerter i pungen.
- Rødme og hævelse på den ene eller begge sider af pungen.
- Ømhed.
- Brændende fornemmelse ved vandladning.
- Sygdomsfølelser og nedsat almentilstand.
En klamydiainfektion kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, hvis den ikke behandles. Hvis du oplever symptomer på bækkenbetændelse eller infektion i testiklerne, er det vigtigt at opsøge læge hurtigst muligt for behandling.
Ubehandlet bækkeninfektion hos kvinder kan føre til permanent skade på æggelederne og livmoderen samt omkringliggende væv, hvilket kan resultere i kroniske bækkensmerter, ufrivillig barnløshed og ektopisk graviditet med livstruende konsekvenser for moderen.
Ubehandlet klamydiainfektion under graviditet er forbundet med for tidlig fødsel og infektion hos det nyfødte barn, såsom lungebetændelse eller øjenbetændelse.
Klamydia og HIV
Ubehandlet klamydia kan øge risikoen for at få og overføre HIV, en virus der kan føre til AIDS.
Hvem skal testes for klamydia?
Da alle seksuelt aktive personer kan få en klamydiainfektion, bør alle med symptomer i maven, såsom udflåd, smerter ved vandladning eller usædvanlige sår, undgå sex, indtil de har testet negativ for klamydia.
Hvis du har en sexpartner, der for nylig er testet positiv for klamydia eller andre seksuelt overførte sygdomme, bør du også testes for at udelukke andre infektioner.
Klamydia er ofte asymptomatisk, og de fleste infektioner opdages kun gennem screening. I Norge udføres masseundersøgelser kun for seksuelt aktive personer under 25 år. Det betyder, at personer i risikogruppen bliver bedt om at teste sig selv.
Vent ikke på at få et opkald fra lægen. Klamydia er den mest almindelige seksuelt overførte sygdom i verden, og for at undgå risikoen for infektion bør du teste dig selv, hvis du:
- Skifter partner, især hyppigt.
- Oplever symptomer på klamydia.
- En tidligere partner har haft klamydia.
- Din nuværende partner har klamydia.
- Er gravid eller planlægger at få børn.
- Gravide kvinder under 25 år eller gravide kvinder med flere sexpartnere bør testes i 3. trimester.
- Kvinder, der har modtaget behandling for klamydia, bør testes igen efter 3 måneder.
Hvordan tester man for klamydiabakterier?
Der findes flere tests til rådighed. Hvis du er usikker på, om du har klamydia, fordi en tidligere eller nuværende partner har haft det, eller du blot vil tjekke dig selv, kan du købe en test for klamydia her. En selvtest har en fejlmargin på 0,2%, hvilket er meget præcist, og testene er lette at bruge.
Behandling mod en klamydiainfektion
Behandling af klamydiainfektioner indebærer normalt antibiotika, typisk en syv-dages kur med Doxycyclin. Alternativt kan en enkelt dosis af et kraftigt antibiotikum, Azithromax, anvendes, hvis patienten vurderes til ikke at gennemføre den konventionelle behandling.
Efter behandlingen bør du afstå fra seksuel aktivitet med andre i mindst en uge for at forhindre smitte. Det er vigtigt at fuldføre den syv-dages antibiotikakur, før du genoptager seksuel aktivitet for at undgå at smitte din partner. Del ikke medicinen med andre, da det er usikkert, hvordan de vil reagere. Selvom en antibiotikakur vil helbrede infektionen, vil den ikke kunne genoprette permanente skader, der allerede er opstået. Hvis symptomerne fortsætter efter behandling, skal du kontakte lægen for yderligere undersøgelser.
Det er ikke ualmindeligt at få flere klamydiainfektioner, selv efter vellykkede behandlinger. Kvinder er særligt udsatte, hvis de ikke afslutter behandlingen, hvilket øger risikoen for at blive smittet igen. Flere klamydiainfektioner kan føre til alvorlige problemer med en kvindes reproduktive sundhed, herunder bækkenbetændelse og ektopisk graviditet.
Både mænd og kvinder, der har fået behandling for klamydia, bør tage en ny test efter 3 måneder, selvom deres seksuelle partnere er blevet erklæret raske.
Klamydia og infektionsdetektion
Hvis en person er blevet diagnosticeret og behandlet for klamydia, bør vedkommende informere alle seksuelle partnere fra de seneste 2 måneder, hvor der har været anal-, skede- og oralsex, så de kan opsøge læge for evt. behandling. Dette vil reducere risikoen for, at nuværende og tidligere partnere udvikler alvorlige komplikationer fra klamydiainfektionen og mindske risikoen for gentagen infektion. En person og deres tidligere/nuværende partnere med klamydia bør undgå seksuel kontakt med andre, indtil behandlingen er afsluttet og de er symptomfrie.
Hvordan forebygger man klamydia?
Du kan forebygge en klamydiainfektion ved at bruge kondom, som, hvis det anvendes korrekt, kan mindske risikoen for infektion. Den bedste måde at undgå klamydia på er dog at afstå fra vaginal, anal og oralsex. For at mindske smitterisikoen anbefales det at have samleje inden for et fast forhold.